Bondeidyl i Lyngby

Bondeidyl i Lyngby

I april 2015 var vi ude og se på vores bondehus for første gang. Dog kun udefra. Vi stoppede nogle forbi passerende og spurgte ind til området, institutioner og skoler i nær området. Blot for at få en ide. Vi var helt solgt ved første øjekast. Det var og er simpelthen det fineste lille bondehus. 

Der gik ikke lang tid fra vores første møde med bondehuset, til vi var til Åbent Hus første gang, anden gang og tredje gang 🙂 vi havde hele familien med for at få deres mening om huset. Vi havde også min veninde Pernille med, da hun har stor erfaring med at renovere samt hendes far, der i så fald at vi købte det, skulle hjælpe Jepser med at renovere hele huset. De sagde allesammen, go for it. Så det gjorde vi 🙂

Hele huset blev malet, underetagen fik nyt gulv, nyt køkken, ny bryggers. Alle vinduer blev malet i hele huset.

Herunder nogle før og efter billeder….

Badeværelset fik en total renovering, trappen var en gammel lokomotiv trappe, som vi rev ned og satte en hel ny trappe op fra firmaet https://bv-trappen.dk/. Den sorte løber på trappen fik vi lavet af en gulvmand, som min mor kender.

I gangen fjernede vi både en væg og en dør fra gang til spisestuen for at få plads til den nye trappe samt mere lys gennem stueetagen.

Fra trappen og op til 1. sal, rev vi væggen ned til det første børneværelse og lavede det om til en repos med plads til Jesper og mit tøj samt for bare at åbne op og få mere lys. Et bondehus kan godt have en tendens til at være lidt mørkt indenfor, så det var vigtigt for os at åbne op der, hvor det var muligt. Hele 1. salen blev fuldspartlet, fik sat filt på væggen og malet. Dernæst malede vi gulvet hvidt – igen for at få nogle lysere rum. Alle vinduerne er også malet. Senere har vi skiftet vinduerne ud i Olivias, vores og det i gangen ud på 1. salen. Vores soveværelse skulle ikke have lavet andet efter vægge og gulv var blevet malet. Josephines og Olivias værelser ligger i forlængelse af hinanden.

Herunder nogle billeder af køkkenet.

Et udsnit af pigernes værelse. Lige inden Olivia startede i skole i midten af august, fik hu ny “stor pige seng” og Josephine fik Olivias gamle seng og vi sluttede en langt kapitel med tremmeseng. Olivias nye seng skabte stor stor glæde hos pigerne, at de måtte sove sammen, den første nat.

Derudover har vi en 750 m2 grund med en skøn have og terrase. Hele indgangspartiet skal vi have lavet om næste år, samt noget af haven. Det bliver super flot. Til huset hører også et anneks til, hvor jeg har alle mine bageting mm.

Næste sommer, står haven for skud. Vi skal have lagt småsten i hele indkørslen samt hele vejen hen til hoveddøren samt ind til haven. Så skal vi endvidere have fjernet alle fliserne ved køkkenvinduet og lagt græs. Ydermere skal vi have lagt alle fliserne på terrassen om, så de ligger snore lige og lavet højbed i aflange kasser langs terrassen. Til sidst men ikke mindst investeret i nye lækre havemøbler samt et drivhus til alle mine spiselige blomster. Så det glæder vi os rigtig meget til at komme igang med.

Spørg endelig, hvis I vil vide mere om vores renovering.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *