Nyt kapitel, vores store pige er startet i skole

Nyt kapitel, vores store pige er startet i skole

Et nyt kapitel er startet i vores lille familie. Olivia startede i skole mandag den 13. august, og det var stort for både os, som forældre og Olivia. Dog har hun haft sin gang på samme skole siden maj måned, hvor hun startede i SFO’en på skolen. Men det her var allerførste skoledag. Følelserne fyldte meget i kroppen over, at man nu havde et skolebarn. Hvor var tiden blevet af. Jeg husker tydeligt, som det var i går, hvornår og hvordan hun kom til verdenen.

Olivia var meget spændt og glædet sig til at have sin nye skoletaske på. En skoletaske hun selv havde valgt i sommerferien. Samtidig var alle børnene blevet bedt om at tage en blomst med.

Da vi kom ud til skolegården, var der musik og skolelederen bød alle de nye søde skolebørn velkommen. Efter en hal time med praktiske informationer, blev der taget klassebilleder. De var simpelthen så søde alle børnene, og forældrene knipsede på deres kamera for at få det bedste billede af klassen. Stemningen var helt eurofobisk og alle forældrene havde virkelig de store smil på.

Efter klasse billederne, skulle alle børnene ind i deres respektive klasser og finde deres pladser. Herfra sluttede seancen for forældrene og vi kyssede og krammede Olivia og sagde farvel. Ihh altså, Olivia var bare sååå sød og nuttet:) Vi har virkelig glædet os allesammen til, at hun skulle starte i skole og har talt dage og nætter hun skulle sove inden hun skule starte. Nu begynder skolelivet med alt det, det indebærer.

Jeg tror, at alle dem som har børn der starter i skol, kan nik genkende til det næste jeg berører – nemlig tankerne omkring, hvordan ens barn kommer til at trivedes i skolen. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke har tænkt meget på, om hun kommer til at få nogle gode venner, om der er nogen der vil lege med hende, om hun vil have nogle udfordringer indlæringsmæssigt osv osv. Men nu er der gået 3 uger, og jeg er slet ikke i tvivl om, at hun kommer til at klare det super godt. Hun har allerede lært helt vild meget, søger selv at lære og taler hverdag om forskellige ord, matematik m.m. Hun har også haft helt vild mange legeaftaler allerede og synes det er mega fedt. Så jeg er helt rolig.

Nu glæder vi os over den nye tilværelse, som forældre til et skolebarn og glæder os til alt det nye og de ting der skal ske. Jeg har også for længe siden besluttet, at jeg ville være en stor del af Olivias skolegang og involvere mig i forskellige grupper m.m. Jeg er sidenhen blevet en del af kontakt forældrene, som står for alle arrangementer for klassen hele skoleåret. Og efter vores første møde, har vi udarbejdet et årshjul og det bliver et super fedt skoleår for både forældre og børnene. Vi skal på dragetur i Dyrehaven, lave juleklip, have en forældre fest UDEN børn, fastelavns hygge, bowling tur, sommerfest og alle børnenes fødselsdage. Vi glæder os allerede helt vildt. 0.C here we come 🙂



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *