Vores 2 x 40 års fødselsdag

Vores 2 x 40 års fødselsdag

Da jeg mødte Jesper tilbage i 2009, havde han allerede bestilt “Klithuset” i Dronningmølle til august 2012, gennem hans arbejde. Han sagde dengang, at enten ville han blive gift der, eller også ville han holde sin 35-års fødselsdag. Han blev heldigvis gift der.

Man kan ikke leje Klithuset, medmindre man har en tilknytning dertil. I kan se mere på linket

https://www.lauritzenfonden.com/da/klithuset.asp – Fuldstændig fantastisk sted.

Lidt billeder fra vores bryllup i 2012. Olivia var blot 12 uger gammel, men klarede det virkelig flot.

Reglen er at man kan leje det to gange over en periode på 5 år, og derefter har man ikke længere mulighed for at leje det. Så da vi havde holdt vores bryllup i 2012 bestilte vi straks Klithuset til vores 2 x 40 års fødselsdag i 2017. Vi glædet os allerede til at holde endnu en kæmpe fest for alle vores venner, fætre/kusiner, søskende og forældre. Vi kaldte den “ungdomsfesten”. Man er vel ikke gammel fordi man fylder 40 år 🙂

Billederne taler for sig selv, så jeg har oploaded en masse så I kan se, hvordan stedet ser ud, og i det hele taget om vores weekend. Vi havde inviteret alle vores venner, fætre/kusiner, familie eller dem der kunne komme til en hel weekend oppe i Klithuset. Det gjorde vi også til vores bryllup og synes, at det fungerede super godt, med at være sammen en hel weekend.

Om klithuset
Alle fik tildelt en nøgle til deres værelse med eget bad

Fredag aften var der grill mad og fest

Lørdag formiddag var der egen tid, hvis man ønskede at det, ellers var folk samlet udenfor i det gode vejr, nogle var nede og bade på stranden og andre sad bare og snakkede.

Om eftermiddagen blev der serveret kaffe & kage (lavet af mig). Opskrifterne er fra henholdsvis (dog var chessecake med appelsin/citron gele en af mine egne)

http://www.madsymfonien.dk/
– Kage med blåbærmousse og kiksebund
– Lagkage med hindbær-marshmallow-mousse og hvis chokoladeganache

http://nipunijulie.dk/
– Brombærtærte med frangipane & konditorcreme

https://cupcakesbysine.dk/
– Muffins med nutella frosting

Eftermiddagshygge med petanque 🙂

Borddækningen & festen 🙂

Men inden middagen, blev der taget en masse billeder af vores familie fotograf Niklas Persson. Fantastisk fotograf. Han var der både fredag og lørdag og vi har også efterfølgende brugt ham til at fotografere familien. Han kan træffes på 3010 0039.

Der blev også taget nogle fællesbilleder 🙂

Menuen bestod af flere retter lavet af kokken tilknyttet Klithuset. Fantastisk mad, som han tilberedte på stedet industri køkken og kom of præsenteret for hele selskabet.

Under middagen var der søde og sjove taler samt lege, som vi nød rigtig meget. Det er sjovt at høre, hvordan andre folk kender os og hvordan de drejer tingene til noget utrolig sjovt. TAK til alle jer.

Dog var højdepunktet nok, at nogle af vennerne under middagen gik rundt fra bord og bord og arrangerede en stripper til mig…..og senere til Jesper. Som I kan se på det sidste billede, og jeg skal nok skåne jer for resten (for det var ikke noget kønt syn), så skabte det stor grin og en utrolig sjov stemning, da “min” stripper kom.

Resten af natten stod på drinks og DJ leverede af DJ Simon.

TAK TIL ALLE VORES VENNER OG FAMILIE DER GJORDE WEEKENDEN UFORGLEMMELIG 🙂



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *