- Velkommen til en personlig blog -

Olivia 7 år & Josephine 4 år // Tøse fødselsdagsfest

Olivia 7 år & Josephine 4 år // Tøse fødselsdagsfest

WOW…HOLD DA OP, sikke en fødselsdagsfest vi har holdt for vores dejlige piger i lørdags. Det var, hvis jeg selv skal sige det, den bedste fødselsdagsfest jeg hidtil har holdt. Det er ikke fordi jeg ikke synes, vi de forgangne år ikke har holdt nogle skønne fødselsdage for vores døtre, men denne var bare noget helt specielt. Dette har selvfølgelig også noget at gøre med, alle de samarbejdsaftaler jeg havde lavet i forbindelse med afholdelse af fødselsdagen. De var var virkelig med til at få det hele til at gå op i en højere enhed. SÅ TUSIND TAK TIL DEM 🙂

PIGE FØDSELSDAG MED FULD KNALD PÅ PINK, PYNT & AKTIVITETER
De forgangne år, har vi holdt pigernes fødselsdag adskilt, fordi vi synes Josephine var for lille til en stor fødselsdag. Så til Olivias har vi holdt en stor fest og til Josephines har vi “kun” inviteret den nærmeste familie. Men eftersom hun er blevet en stor pige på snart 4 år, tænkte vi, det kunne være hyggeligt for dem, at holde en stor fælles fødselsdagsfest sammen. Og sikke en fest 🙂

De er ingen tvivl om, at planlægningen af fødselsdagen har været under opsejling i flere måneder for mit vedkommende. Jeg startede allerede tilbage i nov/dec, med at tænke over temaet, pynten, hvilke kager jeg gerne ville lave, hvordan det hele skulle se ud m.m. Jeg allierede mig hurtigt med nogle af de bedste på markedet for at holde en brag af en fødselsdag. En ting var sikkert vi skulle igen i år have en hoppeborg. Det er nok noget af det bedste man kan investere i til en fødselsdag. Alle børn elsker den og de voksne får også tid til at at tale sammen. Så en win-win for alle 🙂

 

Hvert år har jeg haft en form for guirlander hængende, men i år skulle den bestå af udelukkende rosa farvede balloner og honeycombs. Jeg havde allerede købt nogle helt mørke pink honeycombs i Søstrene Grene sidste år, men supplerede men hel del fra https://feststemning.dk/honeycombs. Guirlanderen skulle også hænge inden i teltet, så den virkelig kunne ses. Det tager mega lang tid at lave guirlanderen, men den er simpelthen så smuk og effekten af sindssyg fed. Rosagold ballonerne med tal 7 & 4, ballonerne med konfetti, rosa engangsservice og servietter, rosaguld sugerør, rosagold happy birthday guirlander er også fra ynglingsshoppen feststemning.dk.

Efter at have set Creativewooddk’s velkomstskilt på flere af deres opslag, var jeg slet ikke i tvivl om, at vi skulle da have sådan et til pigernes fødselsdag. Og eftersom jeg er blevet “fødselsdags ambassadør” for dem, og alligevel skulle bestille en del ting til pigernes fødselsdag, så skulle de også have sådan et smukt skilt. Så det fik de og jeg ELSKEDE det 🙂 Det var sååå smukt lavet af Samanda, og så gav det en helt speciel effekt, når man kom ind i haven og blev mødt af dette fine skilt. Udover skiltene fik jeg også de smukkeste rosegold caketoppers til pigernes kager, samt skilte med forklaring på, hvad kagerne, flødebollerne samt muffins indeholdte – fantastisk smukt det hele. Mine varmest anbefalinger til https://creativewood.dk/

Men ingen fødselsdagsfest uden…….MYSELFIE 🙂 Allerede tilbage i 2017, da jeg holdte min 40 års fødselsdagsfest indgik jeg et samarbejde med https://myselfie.dk/ JEG ELSKER MYSELFIE, og har fulgt drengene der står bag konceptet Thomas og Peter nærmest fra første færd. De er simpelthen så søde, imødekommende og sjove at følge. Elsker deres stories og opslag, fuld af energi. Så selvfølgelig skulle vi lave et samarbejde igen. Pigerne havde virkelig glædet sig til at modtage den, og allerede torsdag, stod de og tog en masse fjollede billeder. Lørdag kom den ud og stå på terrasen og lige overfor bænken, så vi kunne lokke en masse børn og voksne over og lave nogle skønne billeder, og det lykkedes i den grad. Det var og er ALTID et super sjovt indlæg til festen, at have myselfie.dk med 🙂 Jeg kan ikke andet end at sige, at vi ELSKER myselfie, og anbefaler alle at anskaffe sig en, hvis de skal holde fest.

PIGERNES OVERDÅDIGE KAGEBORD
Jeg kan som altid ikke begrænse mig til pigernes fødselsdage. Jeg skal altid prøve at lave noget nyt og udfordre mig selv og det må man sige lykkedes også denne gang. Jeg var meget stolt af alle de kager jeg lavede til pigernes fødselsdag. Pigerne ønskede en specielt ting og det var flødeboller, så det fik de selvfølgelig. Kagebordet bestod af 3 rabarber tærter, 2 i bådformet tærteforme (købt hos https://www.kunstogkokkentoj.dk/da/ og en rund tærteform. Tærterne var med mazarin, rabarber kompot og med Ruby chokoladesnirkler fra Callebaut Chokolade på toppen samt chokoladekugler fra https://specialmoment.eu/da/. Dernæst var der 2 slags flødeboller, den ene med pistaciebund, passionsfrugtskum og karamel chokoladeovertræk og den anden med marcipanbund, jordbærskum og hvid chokoladeovertræk. Dernæst var der 2 slags muffins med lækker topping, den ene var en banan muffin og den anden en flødekaramelmuffin, begge med chokoladesmørcreme.

Til sidst men ikke mindst fik de hver i sær en lækker kage. Olivias kage bestod af vaniljebunde, hasselnødmousse, hindbær kompot og hindbærmousse. Josephines kage bestod af en blondiebund, hasselnødmousse, vaniljebund og jordbærmousse. Begge pyntet med marmoreret marcipanomslag, vanilje moussebomber, hornvioler, krystalliseret chokolade,  pistacienødder, roser, caketoppers fra https://creativewood.dk/ samt super lækre slikkepinde med deres navne og alder fra https://jolly-fox.com/.

Slikke pindene havde jeg virkelig glædet mig til at modtage. De var såå fine og smagte såå skønt. Vi fik med hvid lakrids, cola, hindbær og jordbær smage. Slikkepindene blev i første omgang sat ud i nogle skåle, da gæsterne kom, så alle, i sær børnene kunne smage og de synes de var så gode. Men slikkepindene var også en lille ekstra ting, som skulle prøves af på kagerne, og jeg synes det kagernes udtryk med dem på lykkedes rigtig godt. Mine varmeste anbefalinger går til de søde piger fra https://jolly-fox.com/

PIGERNES GAVER
Pigerne fik helt vild mange gaver. Store som små, bredde som smalle, som man siger. De fik tøj, legetøj, kreative ting, bamsedyr og mange mange flere gaver. Et stort gaveregn 🙂 Tusind tak til alle vores venner og familie for alle de gaver, god stemning og fordi de gjorde dagen så skøn for vores døtre. Nu mangler vi blot at fejre Josephine, som fylder 4 på mandag.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *