- Velkommen til en personlig blog -

Pink kage // Min signaturkage

Pink kage // Min signaturkage

Som nogen af jer måske kan huske, så lavede jeg tilbage i august 2018 en, hvis du spørger mig, meget meget smuk kage. Jeg blev faktisk selv meget overrasket over, hvor smuk den blev, og det samme blev teamet, som skulle filme og fotografere kagen fra Samvirke. Samtidig smagte den også helt vild dejlig. 

Den repræsenterede mig, på en eller anden måde. Jeg ved ikke om der er nogen af Jer andre, som bager til familie og venner, som har en favorit kage de bare elsker at bage og som de synes siger meget om dem selv. Men det gør denne kage for mig.

Derfor var det en stor ære for mig, da jeg i sidste uge leverede to af slagsen til en meget sød Gitte, som skulle fejre sit 25 års jubilæum på arbejdet.

Kagen består af vaniljebunde, en chokolademousse samt en hindbærmousse på toppen. Kagen er pyntet med roser, der er forseglet, friske jordbær, chokoladekugler fra http://www.specialmoments.dk, hvide chokolade stjerner fra Callebaut chokolade fra https://www.det-sode-liv.dk/, hjemmelavede marengskys samgt chokoalde snebolde fra Carletti.

Jeg glæder mig allerede til at lave den igen 🙂



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *