Tilbage til de franske rødder…..

Tilbage til de franske rødder…..

Efter endt barsel med Josephine i april 2016, inviterede min mor mig på en mor/datter tur til vores tidligere barndomsby Nice i Frankrig. Hun synes jeg trængte til at få en pusterum for små børn og praktiske gøremål. Jeg glædet mig helt vildt, da det var første gang vi skulle på sådan en tur sammen. Uden børn og påhæng 🙂

Jeg havde ikke gjort mig de store tanker inden ferien udover, at vi selvfølgelig skulle have lækker cafe au lait, croissant, moulles de frites og bare nyde hinandens selskab, få talt sammen uden at blive forstyrret af børn m.m. men ellers ikke.

Da jeg var barn tog min far mig altid med til markedet om lørdagen, hvor kun ham og jeg var samme. Dette har altid betydet rigtig meget for mig, som barn, kan jeg huske, så jeg forbinder også alle markeder med en skøn og dejlig tid med min far. SÅ hvergang jeg ser et markedet  når jeg er ude og rejse, så skal jeg altid lige gå lidt rundt og mærke stemningen. Elsker netop stemningen på disse markeder. Den måde sælgerne råber priserne op på fransks, og siger “bonjour madame” 🙂 Jeg taler flydende fransk og har altid elsket det franske sprog, så for mig, forbinder jeg alle disse ting, men en dejlig og meget betydningsfuld tid i min barndom…..og min far.

En af dagene havde vi aftalt, at vi skulle ned og have noget af det vi elsker allermest, nemlig moules de frites 🙂 Elsker elsker elsker virkelig denne ret. Inden Jesper og jeg fik børn, tog jeg tit forbi Magasin fiske afdeling og købte 2 kilo, som Jesper så stod og kokkererede derhjemme – og det duftede simpelthen himmelsk. Må indrømme, at efter, at vi har fået børn, så har vi ikke fået det lige så meget. Men mon ikke det kommer igen. Ikke desto mindre to min mor og jeg hen til et sted, vi fik anbefalet, som det bedste moules de frites sted i Nice. Og det var virkelig lækkert.

Anden sidste dag gik med en tur til Monaco. Jeg har altid gerne ville til Monaco, og da min mor tidligere har været der, men at det var mange år siden, tog vi en endags tur. Vi var forbi Prince’s Palace of Monaco og gik en tur rundt i den smukke by. Kan varmt anbefales.

Men denne weekend i det sydfranske med min elskede mor, skulle også vise sig, at sætte hele følelsesregisteret igang. Inden vores mor/datter tur, var jeg slet ikke klar over, at min mor gik og tumlede med nogle ting der havde noget med vores tidligere franske hjem at gøre. Og jeg vidste heller ikke, at hun på tidligere ferier til Nice havde prøvet at finde huset men uden held. Men der var ingen tvivl om, at hun  virkelig havde sat sig op til at skulle finde huset denne gang med min hjælp.

Vi gik rundt i området i ret lang tid inde vi endelig helt inde bagved en stille vej finder huset. Så efter 35 år finder min mor endelig, det hus vi boede i da jeg var 4 år

Hun brød lige pludselig fuldstændig sammen, da hun så huset. Jeg stod lidt og afventede, da jeg ikke rigtig vidste, hvad det lige gik ud på. Pludselig ser jeg også ejeren af huset stå oppe på balkonen og kigge ned på min mor der står og græder. Jeg måtte forklare ham, på fransk naturligvis, at vi boede i netop dette hus, da jeg var barn, og at min mor i 35 år havde prøvet at finde huset og det var endelig lykkedes.

Det hele var meget rørende❤️og jeg forstår godt, at det kan virke lidt mærkelig for udefra kommende mennesker, at forstå denne situation. Men jeg tror egentlig, at det hele handlede om, de minder hun fik frem omkring det liv hun og min far havde haft sammen, da de boede sammen i dette hus. Den kærlighed de havde – en stærk kærlighed. Børn, systuen, livet og mange andre ting.

Heldigt for os, var ejeren super sød og kom straks ned og hilste på os og inviterede os indenfor. Jeg havde fornemmelsen af, at det var en lige så stor oplevelse for dem at have besøg af os, som omvendt. Min mor kunne nemlig fortælle dem, hvordan huset var indrettet dengang vi boede i det for 35 år siden. Det synes det faktisk var meget interessant. Det var også i dette hus, mine forældre havde systue og syede tøj for folk i Monaco. Vi var der i ca. en time og det havde været al “besværet” værd med at finde for min mors skyld. Det var som om, at hun var meget mere rolig, efter at vi havde fundet huset og hun havde set det indefra.

Der ligger rigtig mange følelser, minder og tanker omkring vores tid og liv i Frankrig, som jeg en dag håber at få skrevet et blog indlæg på <3

Fantastisk dejlig og skøn tur, som jeg sent vil glemme.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *