Vores meget tiltrængte familietur til Thailand

Vores meget tiltrængte familietur til Thailand

Efter to total renoveringer på 2,5 år, først på Rakelsvej i Hellerup og dernæst i vores nuværende bolig, nemlig vores bondehus, så var det mere end tiltrængt at komme på ferie, som familie. Bare os fire i to uger til vores favorit destination, nemlig Thailand, nærmere Krabi.

Vi havde virkelig glædet os rigtig meget til at komme afsted, og sikke en fantastisk dejlige ferie det var. På det tidspunkt var Josephine blot 9 mdr. og jeg vil og kan til enhver tid anbefale at rejse med så små børn.

Flyveturen gik super godt, vi fløj ved aftenstid, altså pigernes sengetid, så efter aftensmaden, fik de nattøj på, børstet tænder og så lagde jeg deres dyner og hovedpuder ned på gulvet foran deres pladser (vi havde ekstra benplads) og der sov de så de næste 8 timer 🙂 WIN WIN for både børn og forældrene 🙂 Men de havde også lige en fest inden de sov.

Vi landede veludhvilet og så klar på at holde ferie. Vi havde en bus tur på to timer foran os, men det gjorde ikke noget, fordi vi var så spændte på at komme frem og i poolen. Josephine tog lige sin formiddagslur på Jesper, så der var rimelig ro på.

Så nåede vi frem, og det var bare alt det vi havde drømt og håbet på 🙂 Vores værelse var fantastisk og stort. Det lå lige ud til poolen og på stueplan, så vi kunne gå direkte ud. Poolen var kæmpe stor, vandet var lækkert og rent, og det var bare et super lækkert resort.

Herunder en masse dejlige billeder fra vores tur:)

Jeg ved godt, at der er mange der kan miste pusten af, at skulle rejse med så små børn og at det er en lang flyvetur, men jeg kan virkelig kun anbefale det. For mig handler det meget om, at planlægge turen med al det dette indebærer. At pakke en taske med alle de ting, men tror man vil få brug for og ikke spare på tingene. Jeg laver altid pakkelister lang tid i forvejen, så jeg ikke glemmer noget. Dette har altid vist sig at være til mit held.

Efter en uge på resortet besluttede vi at tage på tur. Jeg har altid gerne vil til PHI PHI øerne, så vi tog afsted og glædet os til at se den skønne natur og dyrelivet.

Pigerne hyggede sig helt vildt, på vores en-dags tur til PHI PHI øerne. Og der var virkelig smukt. Helt klart et besøg værd igen.

Vi rejste med TUI www.tui.dk og boede på Sofitel Krabi Phokeethra Golf & Spa Resort Hotel www.accorhotels.com/gb/hotel-6184-sofitel-krabi-phokeethra-golf-spa-resort/index.shtml. Vi havde All inclusive og hele rejsen kostede os ca. 52.000 kr.

Næste tur er allerede bestilt til marts 2019 og den går overraskende nok også til Thailand, men mere specifikt til Koh Lanta denne gang. Vi har valgt et 4 stjernet hotel, men adgang til egen pool og taxa direkte t/r så vi ikke skal sidde i bus og sætte folk af og på. Vi glæder os helt vildt 🙂 Andre der elsker Thailand lige så meget som os?



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *